Beton er et pokkers fedt materiale, og det fungerer ganske glimrende til højtalere, fordi det er med til at forbedre lyden ved at minimere vibrationer og dermed øge klarheden. Og så ser det jo bare skarpt ud. Det udnytter de nye højtalere i BRUTALIST-Lab MONOLITH Line til fulde, og du kan vælge mellem tre designs til at sparke stilen op i gear. Men lige meget, hvad du vælger, får du stadig 40 Watt med 8 Ohm en tre tommer driver og nikkel-dækkede terminaler til forbindelserne. Prisen er i øvrigt per styk, og for at få optimal udnyttelse af setuppet, skal du nok bruge to styks. Så spiller det til gengæld.