De irriterende kanter, der er i vejen, når du sætter flere skærme sammen kan snart være fortid takket være det nye Asus ROG Bezel-free Kit. ASUS har lige fremvist deres opfindelse på CES-messen i Las Vegas, hvor de demonstrerer det på tre skærme, og der er hverken brug for strøm eller software til at klare løjerne, for hardwaren er nok i sig selv, fordi den tager et stykke fra de tilstødende skærme og sætter det sammen, så overgangen ser flydende ud. Det er ret godt tænkt, og sikkert også den billigste måde at gøre det på. ASUS har dog endnu ikke afsløret priser, men de garanterer, at kittet kommer på markedet senere i år, og de lover desuden, at det virker til skærme fra andre fabrikanter. Jow tak.

Se andre seje sager om: