Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Der er masser af muligheder derude for at få fingrene i lækker elektronik. Og det er sådan set meget godt, men når du forbruger, er du også en del af det største problem for hele vores forbrugskultur.

Det går simpelthen ud over planeten og vores klima.

Du stopper nok ikke med at købe ting – hvilket i øvrigt ville antænde en helt anden krudttønde under vores moderne samfund – men her kan du jo så i stedet vende opmærksomheden mod mere bæredygtige produkter.

Og det er lige præcis, hvad Acer fokuserer på med deres Aspire Vero, for den bærbare computer er lavet af genbrugsplast. Det gør den i virkeligheden til mere end bare en computer, for det er et statement om, at vi sagtens kan kombinere forbrug med grøn tankegang.

Og så er det i øvrigt også en fremragende laptop.

Her i artiklen kigger vi nærmere på den miljøvenlige Acer Aspire Vero.

Acers lækre laptop af genbrugsplast er mere end bare en computer

Grøn uden at gå på kompromis

Det nytter jo ikke noget, at du er nødt til at nøjes, når du vil være venlig mod planeten.

Det synes jeg virkelig ikke er tilfældet med Acer Aspire Vero. Jeg har selv brugt den i et års tid, og det grønne aftryk er overhovedet ikke en begrænsning. Tværtimod.

Designet er tydeligvis præget af materialevalget, og det er bare en god ting. Den føles både solid og stærkt bygget, som jo er pænt vigtige kvaliteter i en bærbar computer, der lever et hårdt liv. Jeg flytter den rundt i hele hytten derhjemme, så den ryger ind på børneværelserne, når der skal games med ungerne og ind i stuen, når far skal på nettet. Og helt ærligt, jeg pussenusser ikke om den. Jeg er selvfølgelig heller ikke et svin med brugen, men jeg er ikke overforsigtig.

Det er simplethen ikke nødvendigt.

Acers lækre laptop af genbrugsplast er mere end bare en computer

Her efter et års tid er der kun ganske få brugsspor, hvilket selvfølgelig hænger sammen med byggekvaliteten, men også selve designet af genbrugsplast.

Den leveres i en 100% genanvendelig papkasse, mens tasterne er lavet af 50% genbrugsplast og selve kabinettet består af 30% genbrugsplast. Det giver en matgrå overflade med små farvepigmenter, som føles lækkert og indbydende at røre ved, og så er der den bonus, at det ikke tiltrækker fedtede fingeraftryk eller synliggør ridser og andre brugsspor.

Og så er der det statement, udseendet oser af.

Det er tydeligt, at den er bygget med gode intentioner om at passe på planeten, og det er jeg vild med. Også de små detaljer som de omvendte “R” og “E” på keyboardet for at lede tankerne hen på REcycle.

Hey, genbrug er godt.

Acers lækre laptop af genbrugsplast er mere end bare en computer

Og den virker præcis, som den skal

Du går heller ikke på kompromis med præstationerne.

Udover det miljøvenlige design, er den nemlig udstyret med gode specs. Du får således Windows 11, der sammen med en Intel Core i7-processor,  16 GB RAM, 512 GB SSD og et Wi-Fi 6-modul til lynhurtigt netværk virkelig leverer varen.

Her er netværket jo pænt vigtigt. Jeg spiller for eksempel Roblox med ungerne, mens det også bliver til lidt Fortnite i ny og næ. Selvom der er lidt lag i Fortnite, er det fint nok til mit behov, for jeg er alligevel ikke nogen ørn til hurtige skydespil, men med Roblox klarer den sig lige så godt som ungernes gamingcomputere.

Det vigtigste element er nemlig netværket, og der er vi godt kørende derhjemme.

Her kan du så selv selv opgradere hukommelsen, lagerpladsen og andre komponenter, hvis du har behov for det, men den klarer snildt hverdagens opgaver med internetsurf og Office-pakken.

Det er en laptop på niveau med alle andre. Den er bare grønnere.

Acers lækre laptop af genbrugsplast er mere end bare en computer

HVEM ER DEN TIL?

Jamen, det er jo lige det.

Her er prisskiltet på 5.999 kroner for versionen med Intel i5-processor og 7.999 kroner, hvis du vil springe på en Intel i7-processor, og jeg synes virkelig, du får meget for pengene.

Derfor er Acer Aspire Vero også oplagt, hvis du har brug for en bærbar computer til at få dig godt gennem hverdagens opgaver, for det klarer den altså uden bøvl og ballade. Den virker lige efter hensigten, og du kan endda smide bedre specs i den, hvis du er mere krævende.

Og så er der dens grønne kvaliteter.

Det er her, den virkelig skiller sig ud fra mængden, for brugen af genbrugsplast er ikke bare en gimmick. Det er en nødvendighed for ikke at belaste planeten mere end højest nødvendigt. Og her er det fedt, at Acer går forrest ved at implementere genbrugsplast i produktionen.

Derfor er Acer Aspire Vero faktisk mere end bare en laptop. Den er et statement om, at vi sagtens kan leve livet med bæredygtig elektronik uden at gå på kompromis med de krav, vi nu engang har til, hvad elektronikken kan.

Derfor er den til dig, som leder efter en god laptop for skillingerne – og samtidig vil sende en venlig tanke til miljøet.

Acers lækre laptop af genbrugsplast er mere end bare en computer


Se andre seje sager om: ,