Det er svært at genopfinde hjulet. Cyklen er derimod en helt anden sag. Og det her er virkelig nytænkning, for danske CeramicSpeed har udviklet et kædefrit gearsystem, der dropper kæder og bælter og går direkte til en aksel af kulfiber, som er forbundet til et snedigt system af tandhjul. Ja, det er ret revolutionerende.
Det smarte er, at du får 13 gear til rådighed, som selvfølgelig kan skiftes undervejs, mens der er hele 49% mindre friktion i systemet og en effektivitet til at overføre kræfterne fra dine muskler ned til fremdrift på asfalten på imponerende 99%. Der går sgu nok ikke længe, før vi ser sådan noget i Tour de France.
I videoen herunder kan du se, hvordan det virker i praksis, og her forklarer opfinderen Jason Smith, hvad den nye teknologi betyder for branchen.
Find en masse sprødt udstyr fra CeramicSpeed lige her.
Se andre seje sager om: CeramicSpeed, cykel, Cykler, Tour de France