Udover billige pølser er der selvfølgelig også lidt billige møbler i IKEA, men de har også udvidet sortimentet med trådløs opladning, smart lys og nu trådløs musik med den nye IKEA Eneby Bluetooth-højtaler. Jaja, selv en gammel hund kan lære nye tricks. IKEA Eneby består faktisk af to højtalere med en lillebror på 20 x 20 x 8 centimeter og en storebror på 30 x 30 x 11 centimeter, og begge er udstyret med håndtag, så du kan rykke dem rundt efter behov og bruge de indbyggede batterier til at få musik. IKEA's ny musikmaskiner kommer til salg til april.