Der er mange muligheder for at finde et fedt køretøj til kør-selv-ferien, og en Westfalia Nugget Plus smider et stærkt alternativ ind i mikset.
Som du kan se i videoen herunder, er den jo liret til at sørge for godt med luksus på de lange ture.
Westfalia Nugget Plus er bygget på en Ford Transit, der har fået en længere hjulbase til at give plads til lækre sager som et toilet bagerst, hvor du kan tage en slapper i det fri med bagklappen åben og nyde den gode udsigt, mens du træder af på naturens vegne, og der er desuden et fuldt funktionelt køkken med bord, som du får fuld udnyttelse af ved at dreje de to forreste sæder 180 grader.
Og så er der selvfølgelig den ekstra kasse på toppen af det hele. Her finder du en dobbeltseng og søde drømme.