Porsches nye stationcar er voldsomt fed i forvejen, men hvis den alligevel er for kedelig for din smag, er der nu hjælp at hente i form af en TechArt Porsche Panamera Sport Turismo, for som du ser i billederne ovenover, har de virkelig pimpet Porchen. Det er jo læder-kunst på højt niveau. TechArt har givet hele kabinen den store læder-tur, mens der desuden er tilført 22 tommer fælge, afgangsrør af titanium og kulfiber og en racer-grøn lakering, mens biturbo-V8'eren på 4,0 liter er tunet til 640 hestekræfter og et moment på 900 Nm. Det er altså noget af en vildbasse – stadig med masser af plads, hvis du skal have familien med.