For 25 år siden kastede det danske bryggeri og den engelske fodboldklub sig ud i et makkerskab, så det skal markeres, og Carlsberg og Liverpool FC fejrer 25 års jubilæum med bindegal bajer. Altså sådan bindegal på den gennemførte måde. Humlen er nemlig dyrket i et drivhus i København med muld fra græstæppet på Anfield, og for at pumpe så meget klubfølelse som muligt ind i processen, er planterne desuden udsat for storskærme med klubikoner og kampe fra storklubben med lyd fra syngende fans. Ja, der er ikke skåret hjørner. De kalder den selv for ”Probably the best fan beer in the world”, og det må de da have fuldstændigt ret i. Drivhuset i København har desuden haft besøg af folk som Jürgen Klopp, Robbie Fowler og Steve McManaman. Folk der har drukket en øl eller to igennem karrieren.
Hvis du for eksempel ynder at hoppe en tur i vandet her om vinteren, er det jo nok meget rart med lidt varme – både før og efter. Her er …
Læs mereDer er masser af sager udover elbiler hos Tesla, for de har tidligere lanceret outrerede sager som en Mezcal, et par shorts, et surfboard og såmænd også en flammekaster. Nu …
Læs mere