Få mænd bærer et overskæg bedre end Burt Reynolds. Og det gjorde han til perfektion i filmen Smokey And The Bandit i 1977, hvor legenden drønede rundt i den efterhånden næsten lige så legendariske sorte Pontiac Trans Am.
Og nu kan bilen faktisk blive din. Altså ikke en af de flere originale biler brugt i filmen, for de blev ikke overraskende alle totalsmadrede, men det her er Burt Reynolds egen private bil, og den er fuldstændigt restaureret med den oprindelige V8-motor og lir fra filmen.
Så mangler du bare skovsneglen og en fed bankkonto, for den står i USA til 125.000 dollars – det er sådan cirkus 870.000 danske kroner – så den skal lige hentes hjem og udstyres med danske plader.