James Bond kan jo godt lide de våde varer, og selvom der er favoritter som Vodka Martini – shaken, not stirred – så kommer den hemmelige agent altså vidt omkring i baren.
Forfatteren Chris Distin har brugt over to år og mere end 3.000 timer på at gennemtrawle alt, hvad 007 har skænket i glasset og løftet til munden gennem 70 år, og resultatet er en bog på næsten 500 sider.
Her finder du opskrifter og sjove facts om alt fra det første martiniglas til Bonds yndlings porcelænsmønster, og hvis du er digitalt anlagt, kan du glæde dig til at udforske bogen med Augmented Reality, hvor du med din mobil kan se bartendere mixe Bonds favoritdrinks.
Du får desuden et interaktivt kort over 37 af Londons barer, hoteller og restauranter, der har haft betydning for Ian Fleming, så der er nok at gå på opdagelse i.

Se andre seje sager om: James Bond