Forestil dig at rulle ind på campingpladsen med din helt egen sauna på slæb.
Det er præcis dét, Aquila Sauna fra britiske Out of the Valley kan give dig, for det er en mobil sauna bygget på en trailer med solide dobbelte aksler, så du kan rykke den med på krogen.
Der er tale om en træopvarmet sauna med plads til seks personer og masser af LED-lys drevet af solpaneler. Når du er færdig med at svede, kan du hoppe i den udvendige bruser eller bare slå sig løs på det udfoldelige trætæppe foran vognen med en kold øl i hånden.
Det hele koster 70.500 engelske pund – eller lige knap 600.000 danske kroner – og så er der altså også dømt ultimativ afslapning.
Hvis du ikke er fan af træ til opvarmning, fås Aquila Sauna også med en elektrisk saunaovn, men så er du selvfølgelig afhængig af at være i nærheden af en stikkontakt.
