Elektriciteten overtager de fleste former for køretøjer, og nu rykker den for alvor også ind på byggepladsen. CASE er nemlig klar med en elektrisk rendegraver, som de kalder for Project Zeus. Du ved, ham med tordenkilerne.
Ifølge CASE er batteripakken på 90 kWh mere end rigeligt til en arbejdsdag på 8 timer, mens funktionaliteten og kræfterne sagtens matcher en konventionel rendegraver. Og så er der selve driften. Her mener CASE, at den elektriske motor reducerer driftsomkostningerne med helt op til 90%, fordi den simpelthen er lettere at reparere.
Det er da i hvert fald et godt bud på fremtidens elektriske rendegraver, og i videoen herunder får du et nærmere kig på Project Zeus.