Filmhistorien er proppet med sublime køretøjer, og med The Filmography Of Cars kan du smide et udpluk af de mest kendte op på væggen derhjemme. Plakaten fylder 91 x 61 cm. med 72 seje slæder, så der er dobbelt så mange biler end på billedet ovenover, men vi har lavet et udsnit for bedre at kunne se modellerne, og du kan snildt få et par timer til at gå med at kigge listen igennem, mens der kører en indre trailer for film som Ghostbusters, Taxi Driver eller Dum & Dummere, fordi den pelsdækkede varevogn selvfølgelig også er med. Det er godt klaret, at man er i stand til at klemme så meget rullende awesomeness ind på så lidt plads.