Hvis du ikke kender den schweiziske kunstner H.R. Giger, skal du bare vide, at han døde i går d. 12. maj som 74-årig, og at han blandt andet var manden bag de sindssygt gennemførte designs og visuelle effekter til filmen Alien. Det er altså ham, der er ansvarlig for den onde Xenomorph. Derfor er er det måske meget passende at svinge et smut forbi byen Gruyères i Schweiz, hvor du kan besøge det imponerende Museum H.R. Giger, der indeholder en udstilling med hans futuristiske og mørke værker, mens du også kan snuppe en kold bajer i den specielle bar, som billedet ovenover stammer fra. Der er en ret dyster stemning.