Du kan da sagtens lægge tabletten på bordet eller læne den opad væggen, når du bruger den som wingman til dine kreationer i køkkenet, men det er alligevel lidt smartere at placere den direkte i skærebrættet. Og det er lige præcis, hvad du kan med Brooklyn Butcher Blocks iBlock. Så er der styr på skærmen, mens du samtidig får en solid 5 cm. tyk blok med et arbejdsområde på 46 x 30 cm. til at klare det grove arbejde, og du kan vælge mellem et hav af forskellige træsorter til at pryde arbejdsredskabet, så du kan få det til at passe ind i stilen. Det er en ret potent fætter til chefkokken.