Har du tjekket dit sædtal i dag? Nej vel? Det er sådan noget, der kræver en tur til lægen, hvis dig og konen forsøger at få et barn og gerne vil have styr på, om det basale er i orden, og de der skinny-bukser har i hvert fald ikke gjort noget positivt for produktionen dernede. Men nu kan du faktisk tjekke dit sædtal derhjemme, og det kræver bare din mobiltelefon. I videoen ovenover kan du se, hvordan YO Sperm Test fungerer i samarbejde med en iPhone eller Android-mobil, og det ser jo ret simpelt ud. Det kræver selvfølgelig lige, at du afleverer en prøve først, men så er det jo meget heldigt, at du alligevel har mobilen i hånden og sikkert kender en side eller to på internettet, der kan hjælpe med lidt inspiration.