Det siger ikke så lidt, at det her er den mest kraftfulde Golf GTI, der nogensinde har forladt samlebåndet hos Volkswagen. Det siger faktisk ret meget. VW Golf GTI Clubsport er lavet i forbindelse med 40-års jubilæet for den først Golf GTI, og du får stillet imponerende 265 hestekræfter til rådighed, som faktisk er helt oppe at ringe på 290 via boostfunktionen, der aktiveres i 10 sekunder, når du træder speederen helt i bund. Så kan man jo godt argumentere for, at den har 290 hestekræfter, for de maksimale kræfter handler jo om at få speederen til at ramme asfalten. I billederne ovenover kan du tage et kig på den nye Golf, der udover motorkrafterne, også praler af en Oryx White lakering, 18 tommer alufælge med unikt design, LED-lygter og røde syninger i kabinen, mens der er nye skørter, hækspoiler, kofanger, diffuser og teksten “Clubsport” på siden. Der er ikke så meget at tage fejl af. Den her Golf er lige en tand voldsommere end resten af bilerne fra fabrikken.