Hvis du er vild med orden, rene linjer og generelt bare perfektion, skal du nok lade være med at torturere dig selv med videoen ovenover. Til gengæld er det sjovt at vise den til en kammerat med de samme tendenser. YouTuberen Luksan Wunder har nemlig samlet en række ubehageligheder i verdens mest utilfredsstillende video, hvor du for eksempel kan se en kage blive snittet i smadder, Skittles og M&M’s blive blandet i samme skål og meget mere af samme skuffe. Det er nærmest en gyserfilm for folk med OCD.