Hvis du er tosset med biler, skulle du måske køre en tur forbi Stuttgart i Tyskland. Her finder du nemlig det specielle V8 Hotel, der som en del af Böblingen’s Meilenwerk museet tilbyder 10 specielle værelser med bil-temaer, så du kan smide dig i sengen og drømme sødt om køretøjerne og så vågne frisk og veludhvilet op og lige få en ekstra dosis benzin. Biler, biler, biler. Og når du alligevel er i Stuttgart, ville det næsten være en skam ikke også at svinge forbi det imponerende Mercedes-Benz Museum, der også byder på en omgang kørende porno. Det kunne blive til en genial ferie.