Traditionen tro indsamler Movember midler gennem hele november for at styrke mænds sundhed, og det er ikke bare noget vi har lyst til at bakke op omkring – det er faktisk vores pligt. Derfor er vi her på Mandesager.dk gået sammen med Oris, der laver super seje ure, for at skrabe så mange penge sammen som overhovedet muligt til at gøre en forskel for mænds sundhed med hensyn til prostatakræft, testikelkræft, psykisk velvære og selvmordsforebyggelse. Vi vil gerne have dig med på holdet, og du kan hjælpe ved at donere lige her.

Vi fejrer Movember med Oris - støt den gode sag

Støt og vind uret Oris Movember Edition

Noget for noget. Når du donerer et beløb til vores Movember-indsamling – beløbet er lige meget, for alt tæller – deltager du automatisk i konkurrencen om at vinde det eksklusive Oris Movember Edition ur. Det er lavet helt specifikt i forbindelse med årets Movember, og uret har en vejledende udsalgspris på 14.200 kroner. Det lækre ur består af en 40 mm. urkasse af rustfrit stål forsynet med safirglas og en læderrem med det specielle overskægs-motiv, du straks forbinder med Movember. Det spiller bare, og her i videoen får du et nærmere kig på specialudgaven

Kom til eksklusivt Movember-arrangement

Når november lakker mod enden, markerer vi slutningen på Movember med et arrangement på cocktailbaren Dandy. Her får du mulighed for at møde Christian Bitz. Han er den perfekte mand i denne forbindelse, for Christian Bitz er sundhedsrealist med en klar mission: at gøre Danmark sundere. Helt i den rette Movember-ånd. Til arrangementet vil vi desuden servere cocktails fra de kyndige bartendere på Dandy, sikre solide snacks og hygge med fokus på mænds sundhed og vejen frem til et bedre og mere harmonisk liv.

Som en ekstra krølle på halen får de fremmødte muligheden for at vinde et eksklusivt Oris Movember Edition ur til en værdi af 14.200 kroner. Vi trækker lod blandt de 50 deltagere. Ja, der kommer kun 50 mennesker til arrangementet, og du har mulighed for at købe din billet i vores webshop Mandegrej.dk. Billetten inkluderer indgang for dig og en kammerat. Billetter kan købes her.

Vi fejrer Movember med Oris - støt den gode sag

Se andre seje sager om: , , ,