Har du hørt om Car2Go? Konceptet går ud på, at du lejer en bil og kun betaler for de minutter, du rent faktisk kører i den, og lige nu er Københavns gader plastret til med de små biler. Vi har haft mulighed for at afprøve lejebilerne, så her får du lige nogle ord omkring ordningen. I starten lød det faktisk som noget svært noget at bruge, for det bliver jo ikke meget nemmere end at springe i en taxa, men det viste sig hurtigt, at oprettelsen kun tog to minutter, og der er så mange biler, at der altid er en i nærheden. Du finder bare mobilen frem, vælger den nærmeste bil på kortet i appen og spankulerer hen til den ventende karet, så er du klar til at stige ind og klare svipturen. Sindssygt nemt. Og så kan det godt være, at deres flåde udelukkende består af kompakte Smart Fortwos, men det er lige præcis kompaktheden, der er snedigt ved bykørsel, og du kan desuden parkere det klejne køretøj hvor som helst uden at være bange for P-bøder. Du må smide den over det hele, så længe det er i indre København. Det er et genialt alternativ til cyklen (der er nederen i regnvejr), bussen (der er fyldt og ikke kommer til tiden) eller taxaen (der kan være svær at få fat på), og så snart du lige har smidt forlegenheden ved at køre i en minibil, opdager du snedigheden i at have en bil stående uden alle udgifterne til forsikring, værditab, brændstof og P-bøder. Bevares, en Mercedes S-klasse ville da være lækrere, men så er prisen også ulidelig.
Det er jo muligt at tøjle naturens kræfter og få strøm ud af elementerne, og det her er et ret genialt værktøj, for Shine er en snedig vindturbine. Den er udviklet …
Læs mereJo mindre du behøver slæbe med på overlevelsesturen, jo bedre er du kørende. Less is more, kan man vel kalde det. Og med en EST Shovel i oppakningen skærer du virkelig …
Læs mere