Forsikring, vægtafgift, benzin og pladearbejde på det lokale værksted, når en eller anden har smækket døren op i siden af din bil. Der er mange udgifter ved at eje et køretøj, men dem kan du smide ud ad vinduet, hvis du i stedet holder dig til Car2Go. Her lejer du nemlig bilen, når du skal bruge den. Konceptet har allerede haft stor succes i byer som Hamborg, Wien og Milano, og nu er det kommet til København, hvor du bruger en app på mobilen til at finde en Car2Go i nærheden, kører en smuttur og derefter stiller bilen på en offentlig parkeringsplads. Du betaler kun for den tid, du bruger i bilen, og det starter ved 3,50 kr. per minut, 135 kr. for en time eller 500 kr. for en dag, mens du selvfølgelig ikke skal betale brændstof for turene. Det er ret snedigt, og nu vi er ved det smarte, kan vi også afsløre, at Car2Go udelukkende bruger bilerne Smart Fortwo i deres ordning. De er fine til bykørsel, og det går nok, hvis du bare holder dig væk fra motorvejen.
Når du begiver dig ud i verden, er kulde ikke en helt skidt ting. Selvfølgelig må vejret da gerne være varmt, men hvis du for eksempel vil have en madpakke …
Læs mereCamping-sæsonen er i fuld gang, og hvis du leder efter noget nyt til krogen til at få ekstra opmærksomhed, når du triller ind på pladsen, er en Romotow det helt …
Læs mere