Det har taget fire år, og nu er Ronin Motor Works endelig klar med første kuld på 12 eksemplarer af deres Ronin 47 motorcykel. Og sikke da en ond satan. Den ligner noget, Batman ville køre rundt på, men han må pænt stille sig i kø, for der er rift om motorcyklen, og der bliver kun produceret 47 styks, hvilket selvfølgelig spiller meget godt sammen med navnet, der er en direkte reference til den japanske legende om de 47 samuraier. De måtte ellers gerne lave nogle flere. Motorcyklen er baseret på en Buell 1125, så du får den velkendte Rotax-motor med modificeret udstødning, en vild forgaffel af aluminium, en ordentlig køler, LED-lys og en RFID-tænding til at få liv i dyret uden nøgle, mens den matsorte overflade er ren ondskab på to hjul. Yes, og så er det klart, at det specielle design ikke falder i alles smag, men den skiller sig da ud fra mængden.
Forfriskende isbade er en naturlig del af hverdagen for flere og flere, og jeg kan da selv skrive under på, at der virkelig er en effekt ved konceptet. Både på …
Læs mereBæltekøretøjer kommer bare frem selv i det mest harske terræn, og derfor giver det jo også pokkers god mening at smide et par bælter på din robotplæneklipper. Og det er …
Læs mere