“Drømmecyklen er en realitet og det er en Ducati!”

Sådan siger de selv hos Ducati om den nye Superleggera V4, og der er noget om snakken.

Der er nemlig tale om deres absolutte topmodel med et prisskilt på næsten to millioner kroner, og det betyder, at du får en rigtig raket mellem benene. Ducati Superleggera V4 er nemlig velsignet med hele 234 hestekræfter og en tørvægt på kun 152,2 kilo, hvilket giver et kraft/vægt forhold på vanvittige 1,54 hestekræfter per kilo. Ja tak.

Så er det desuden verdens eneste motorcykel med en kulfiber komposit-ramme, som er godkendt til brug på landevejen, og sammen med Öhlins-affjedring, Brembo-bremser og Akrapovic-udstødning er den liret helt op i moto-himlen. Jaja, den koster også det hvide ud af øjnene, men det ændrer ikke ved, at det er en absurd lækker cykel.

I videoen herunder får du et nærmere kig på Ducatis vidunder.

Se andre seje sager om: ,