Will it bend? Måske, men helt sikkert ikke, hvis du fyrer din iPhone 6 i en case fra Gresso. Så er der selvfølgelig det heftige prisskilt, der i sidste ende resulterer i, at du render rundt med, hvad der svarer til udgifterne af tre iPhones, så man kan diskutere, om du bare i stedet skulle tage risikoen og købe en ny mobil, hvis du bliver ramt af #bendgate. I videoen ovenover kan du se Gresso stressteste beholderen, og selvom det faktisk er en ekstremt kedelig omgang, demonstrerer den alligevel, at Titanium iPhone 6 Case kan holde til pokkers meget belastning, og du kan desuden få casenes svar på Rolls-Royce med en overflade af 18 karat guld, hvis du lige vil pimpe mobilen endnu mere. Så koster det så bare lige 6.000 kr. mere, og totalprisen er oppe i fire iPhones.