Med sloganet “Roads No Longer Needed” lægger Tinger ATV selv op til, at deres køretøjer er ret habile til offroad-kørsel, og du skal ikke kigge længe på den nye Tinger Track C500, før det står lysende klart. Den ligner ikke noget, der bekymrer sig om forhindringer. De 20 tommer brede bælter får dig igennem selv det ondeste terræn, og den stopper ikke der, for det vandtætte design er desuden i stand til at flyde på vandet og bruge bælterne til fremdrift, mens du desuden kan trække knap et ton på krogen og få plads til fire personer. En firehjulstrækker er måske meget god til terrænkørsel, men den her satan er helt sublim.