Start med det rigtige køretøj, tilsæt det optimale tema og så kører det, og det her “Tilbage til Fremtiden” Rugbrød har hele pakken, som du selv kan se i billederne ovenover. Så kan det da godt være, at det ikke er en DeLorean DMC-12, som Marty og Doc bruger som tidsmaskine i filmene, men der er alligevel også ret meget charme over et klassisk Rugbrød, og når du så lige har mågevingedøre, grå lakering og en Flux Capacitor, så er det altså ren retro-lir. Projektet er lavet af Velocity Motorcars, der desuden har gjort sig umage ved at udstyre bussen med fladskærme og en opgraderet motor. Den ville pryde enhver mandetur.