Bare rolig, vi har ikke fået hukommelsestab og genopdaget den klassiske serie The X-Files. Det er i stedet Fox, der har valgt at lave en ny omgang med Mulder og Scully, og i videoen ovenover kan du se den første trailer for serien, hvor der åbenbart er noget terror på spil med anvendelsen af nogle ret hardcore våben, der er blevet efterladt på jorden af rumvæsner. Jeps, selvfølgelig er der rumvæsner. The X-Files får premiere på Fox d. 24. januar 2016, og så krydser vi bare fingre for, at der stadig er noget af magien tilbage fra originalen i 1990’erne. Udfra traileren at dømme, kan vi da i hvert fald se, at Gillian Anderson holder sig pænt godt, selvom hun er blevet 47 år gammel.