Jeps, Netflix laver også film. Nu er de klar med en ny en af slagsen, og du kan se den første trailer for filmen The Discovery i videoen ovenover. Det ligner en mærkelig oplevelse. På den fede måde. Kort fortalt handler det om, at en forsker nu har slået 100% fast, at der findes et liv efter døden, hvilket fører til en hel epidemi af selvmord, fordi folk foretrækker at forlade deres nutidige liv for det næste. Og med folk på rollelisten som Robert Redford, Jason Segel og Rooney Mara, er der god garanti for kvalitet mikset med den outrerede historie. Der er premiere d. 31. marts, og så kan du jo bedømme selv.