Den femte film i rækken om Jack Sparrow og hans eventyr får premiere i biograferne til maj, og i forbindelse med nattens Super Bowl landede der en helt ny trailer for filmen, som du kan se i videoen ovenover. Yessir, det ligner flere løjer fra samme skuffe, og det er der heller ikke noget i vejen med. Plottet i filmen går i øvrigt ud på, at Jack skal finde Poseidons trefork, der kan give ham herredømmet over de 7 verdenshave, men en ny skurk, Kaptajn Salazar vil gøre alt i sin magt for selv at få fingrene i treforken. Så er rammerne ligesom kridtet op, og du kan vist roligt forvente flere fjollerier fra den skøreste kaptajn på vandet.