Drømmer du om at bo på en ø med en fantastisk udsigt over bugten? I en bunker? Så er Studio of Pacific Architecture Rawhiti Bach det perfekte hus, for som du kan se i billederne ovenover, mikser hytten beton og udsigt på glimrende vis. Du finder huset i New Zealand, så det er ikke ligefrem noget, du bare kan vade ud i de danske klitter, banke på døren og smide en bunke penge på bordet for at erhverve dig, men til gengæld er det fed inspiration, hvis det kilder i byggelysten, for finder du først byggegrunden, er det vel til at smække sådan en beton-herlighed op. Så er du også klar, hvis Danmark pludselig skulle komme i fare for at blive invaderet.