SOMMEREN 92

Det er næsten ikke til at fatte, men i dag er det præcis 23 år siden, de danske drenge kunne række armene i vejret som Europamestre i fodbold på en fantastisk aften d. 26. juni 1992 på Nya Ullevi stadion i Göteborg efter 2-0 sejren over Tyskland. Deutschland, Deutschland alles ist vorbei. Og vi lever fortsat højt på triumfen, så det var da også på tide, at der kom en film om den største sejr i dansk sportshistorie, og det gør der nu med filmen Sommeren 92, som du kan se trailer for i videoen ovenover. Så glemmer vi lige, at Ulrich Thomsen og de andre skuespillere ikke ligner fodboldspillerne særligt godt, for det er dansk, det er dejligt. Stoltheden over det mesterskab forsvinder aldrig. Filmen har i øvrigt premiere i biograferne 27. august. Det bliver fedt.