Ja, det er rigtigt. Der er absolut intet praktisk formål i at spænde bladet fra en hobbykniv på en drone. Men det er måske også lige præcis derfor, at det er så spændende at se på. Det kan du jo selv vurdere i videoen ovenover, der vel mest af alt ligner en omgang Fruit Ninja. Det er i øvrigt YouTuberen Giaco Whatever, der står bag projektet, og han har tidigere velsignet verden med Verdens Kraftigste Nerf-gevær og en Nerf-kanon der skyder pile med to gange lydens hastighed. Jow tak.