Sådan undgår du at få dine dyre Apple AirPods stjålet

Hey, Apples nye trådløse hovedtelefoner er da smarte, for du slipper fuldstændigt for ledninger. Det betyder så også bare, at de er pokkers nemme at få til at forsvinde – om det så er din egen skyld eller tyveknægte. Og tyveknægtene kan du selv gøre noget ved, for som mange måske har bemærket, så ligner den medfølgende holder til de små AirPods en pakke tandtråd, hvilket en opmærksom bruger på Etsy har benyttet til at lave en sticker, du kan sætte på beholderen for at snyde tyvene. Der er jo ingen, der napper en pakke tandtråd.