Med et gedigent afsæt i minimalistisk design og bombastisk lyd, er Ruark Audio godt polstret til at bikse fede højtalere sammen, og den nye Ruark Audio MRx forener det hele på smukkeste vis. Det er faktisk deres første trådløse højtaler med direkte forbindelse til internettet til streaming af for eksempel Spotify, og med indbygget internet radio tuner kan du lytte til alverdens stationer uden besvær. Så er der selvfølgelig hele lyden med to styks 75 millimeter Neodymium drivere og en high fidelity forstærker med to kanaler til at banke op for sprøde toner, mens du desuden kan forkæle øjnene med et fedt design af valnøddetræ. Det spiller bare.