Lige som helten, der ikke dur uden mad og drikke, så er din elektronik heller ikke meget værd uden strøm. Og nu sørger Razer for, at du kan game lidt længere på din laptop med den nye Power Bank Blade Stealth. Her får du hele 12.800 mAh at rutte med, hvilket er nok til at give Razers egen Blade Stealth gaming-laptop seks timers ekstra levetid, og det kan jo lige præcis være hele forskellen mellem liv og død i spillene. Batteriet er klar til kamp i marts.