Netflix banker igennem på egenproduceret indhold, og nu er de klar med filmen “Mute”, som du kan se den første trailer for her i videoen. “Mute” er instrueret af Duncan Jones, der blandt andet stod bag filmene “Moon” og “Source Code”, og den handler om en stum bartender i fremtidens Berlin, der ryger ind i en hulens masse ballade i et univers meget lig Blade Runner. Rollelisten inkluderer svenske Alexander Skarsgård, Paul Rudd og Justin Theroux, og der er premiere på Netflix d. 23. februar, så det er faktisk om meget snart. Det er meget rart, for det er pænt irriterende, når der lander en fed trailer med en film, der først kommer i biografen et år ude i fremtiden.