Det kan da næsten ikke passe, at Mega Man 2 er 30 år gammelt. Jo, den er god nok, og nu kan du banke op for nostalgien med en Mega Man 2 – 30th Anniversary Classic Cartridge. Det er jo ikke bare det bedste spil i franchisen, men også et af de bedste spil nogensinde, og her kan du selvfølgelig fyre op for løjerne i spillet, mens der desuden er en bog med eksklusivt artwork, en premium instruktionsbog og meget mere gejl med en selvlysende cartridge som kronen på værket. Det er nørderi på højt plan.