Det kan da godt være, at tiden er relativ, men med det her ur hængende på væggen, ser den da i hvert fald smuk ud. MB&F M.A.D.Gallery Geneva Time Machines er designet af den schweiziske kunstner Florian Schlumpf, der mikser guld, sølv og kobber til et gennemført mesterværk, der krydrer det æstetiske øjeguf med en harmonisk tik-tak lyd i en beroligende rytme. Jamen, hvad koster sådan et stykke kunst så? Det har de ikke udmeldt endnu, men du kan nok godt regne med, at det bliver en absurd dyr tilføjelse til din indretning.