En båd har altid været, og vil altid være, en seriøs investering. Specielt når du tager den danske sommer i betragtning. Men der er også nogle overvejelser omkring om du vil have en båd, som du bare cruiser rundt i, eller er vi ude i noget vandski / wakeboarding, fiskeri eller noget helt syvende. MasterCraft har dog gjort beslutningen lidt nemmere med XT20, som du kan se i videoen ovenover. Den kan nemlig det hele. XT20 er seks meter lang og er motoriseret af en 5,7 liters Ilmore V8-motor, der stammer fra GM. Den har masser af power til at lave store bølger, og selvom din vægt er langt over de tre cifre, så løber den ikke tør for kræfter, hvis den skal slæbe dig bagefter på vandski. Men skal du bare på en hygge-sejlads  med vennerne uden for meget action, så kan XT20 også det – den har faktisk plads til 11 personer, så du kan holde nogle ok fester ombord eller slæbe hele den pukkelryggede med på tur.