Hey, det her hus er nok ikke for alle, men heldigvis er smag i design en individuel ting, og for ejeren af Mask House kunne det ikke passe meget bedre. Huset er nemlig lokaliseret med udsigt over søen, hvor han mistede sin yngre bror, da de var små, og selvom de fleste nok ville flygte fra sådan et tragisk minde, bruger han stedet til at reflektere over livet i rolige omgivelser. Selve huset er da også ret unikt med den specielle indgang via en gangbro, hvor synet af slørede, sortmalede planker er det første til at byde én velkommen, og som du selv kan se i billederne ovenover, fortsætter det unikke, når du kommer indenfor. Det er i hvert fald fedt at se, at der uanset smag altid er en passende arkitektonisk løsning.