Local Motors har specialiseret sig i at lave terrængående superbiler til rige oliesheiker, og nu er de klar med specialversionen Local Motors Rally Fighter Coupe, som bliver solgt eksklusivt på auktion gennem Barrett-Jackson. Firehjulstrækkeren er fuld ud lovlig at køre på offentlig vej, men den kommer virkelig til sin ret, når du rykker V8’eren med 430 hestekræfter på tur i råt terræn, for her er der ekstra affjedring og luksus som aircondition og stereoanlæg til at holde dig skarpt kørende. Og så er det jo bare ekstra fedt med Gulf Oil Racing stylingen. Auktionen foregår i øvrigt fra d. 19 til d. 21 oktober i Las Vegas, hvis du lige vil svinge forbi. Medbring masser af dollars.