Hvis du ikke lige er i stand til at nedlægge dit eget trofæ til væggen, kan du i stedet skyde dine penge efter et eksemplar af aluminium. Det er også knapt så barbarisk. LED Aluminium Deer Head er nemlig en metal-buk, der er lige til at hænge op, og så får du samtidig en lampe, så der trods alt også er lidt praktisk i skidtet, og alt andet lige betyder det jo også, at det nok bliver noget lettere at overtale damen til at pryde soveværelset med sådan en fætter. Så kan du altid hænge de rigtige trofæer i slyngelstuen.