Det amerikanske firma Klipsch har altid haft kæmpe fokus på at forkæle både dine ører og dine øjne, og de to ting smelter sammen med den nye Klipsch Heritage Headphone Amplifier. Forstærkeren lyder godt og er pokkers behagelig at se på. Her får du et design af aluminium og valnøddetræ med knapper af anodiseret aluminium, så forstærkeren til dine hovedtelefoner sagtens kan stå fremme, og så er der selvfølgelig de sprøde toner med en ES90128K2M ESS Sabre32 Reference DAC til at få gang i sagerne. Smid et par gode bøffer til den her kasse, og så er der verdensklasse lyd.