Hydaway

Der er ingen grund til at spilde pladsen, og det gør du heller ikke med en Hydaway i lommen eller tasken. Det er nemlig en sammenklappelig vandflaske med plads til 600 ml. af din væske of choice, og når du har drukket indholdet, er den lige til at folde sammen, så du kun behøver at opbevare en tynd ring med en tykkelse på 3 centimeter. Det er ret genialt. Hydaway er lavet af det samme silikone, der bliver brugt til madforme og lignende, så der er ingen skadelige kemikalier, mens du selvfølgelig også kan smide hele molevitten i opvaskemaskinen. I billederne ovenover kan du se, hvordan det fungerer, og den er jo ret oplagt til en tur i træningscentret eller i vildmarken, hvor det virkelig gælder om at spare på pladsen.