Saml bare alle gutterne og tag dem med ud i den her båd. Det bliver de glade for. Okay, der er kun plads til fem i Hammocraft, så du bliver nok alligevel nødt til at udvælge nogle heldige personer, men de får til gengæld lov til at dase i flydende hængekøjer, der er helt perfekte til en fed tur på vandet. Selve tingesten består af en metalramme, som du hurtigt kan samle og skille ad, og så er der to paddle boards til at give lidt flydeevne, men I skal nok ikke hoppe for meget rundt i båden, for den ligner ikke det mest stabile i verden.