GoPro Fetch

Har du nogensinde undret dig over, hvordan verden ser ud fra din hunds synspunkt? Jamen, så er det måske en god idé at udstyre den med et kamera og selen GoPro Fetch. Det er den første sele fra GoPro, der er lavet specielt til hunde, og selvom der findes en masse andre løsninger til det samme formål, kommer den her altså direkte fra actioncam-kongerne GoPro, så det hele burde spille perfekt, når du fyrer op for kameraet. Der er to holdere på selen til at skifte mellem at placere kameraet på dens ryg eller bryst, og Fetch passer til hunde mellem 7 og 54 kg., så hvis du har en Chihuahua eller en Engelsk Mastiff, må du nok finde på alternative løsninger.