Af Peter Frøkjær / Mandesager.dk

Der er en god sandsynlighed for, at du allerede sidder på toilettet og læser dette med din smartphone i hænderne. Sådan er vi mænd jo. Hvis ikke, så gør det ikke så meget, men du får nok lyst til at smutte en tur på tronen, når du er færdig med at nyde denne artikel, for Geberits AquaClean-toiletter er en højteknologisk trone en konge værdigt. Jeg har selv haft fornøjelsen af at sidde på toilettet, og det er faktisk helt vanedannende.

Hvorfor? Se bare alle de smarte funktioner her i videoen og få en nærmere forklaring af Geberit AquaClean længere nede i artiklen.

IKKE BARE ET TOILET, MEN EN GADGET TIL DEN MODERNE MAND

Når du tænker over det, så er dit hjem jo allerede begyndt at blive smart med automatiske lamper, radiatorer og egentlig det meste andet, så hvorfor ikke også øge intelligensen i dit toilet? Det er lige præcis, hvad du får med et Geberit AquaClean Mera. Toilettet er designet af Christoph Behling, der blandt andet designer ure for Tag Heuer, og det har et fuldstændigt stilrent hvidt look og en forkromet designafdækning til at få det væghængte toilet til at se ud som om, det svæver i luften. Umiddelbart ligner det bare et pokkers skarpt toilet, men så er der også lige alle de smarte funktioner, der gør det til en fed gadget.

Det smarte starter allerede, før du overhovedet bruger toilettet, for det er naturligvis forbundet til din smartphone via den medfølgende app, så du kan gemme og indstille dine personlige præferencer i forhold til sædets temperatur, douchestrålen og meget mere, eller du kan bruge den dedikerede fjernbetjening til at styre løjerne. Og lad os bare lige opremse funktionerne for en god ordens skyld:

  • Orienteringslys i en række farver, så du ikke behøver tænde lyset på badeværelset om natten.
  • Berøringsfrit automatisk toiletlåg, så du ikke skal bruge hænderne – det løser også hele problemstillingen med sædet nede eller oppe, for det lukker af sig selv.
  • Varme i toiletsædet – altså ikke fordi der lige har siddet en anden person.
  • Lugtudsugning til at fjerne alle de gener til næsen, der hører med et toiletbesøg.
  • WhirlSpray-doucheteknologi med fem justerbare tryktrin til at rengøre dig bagi uden papir.
  • Ladydouche til skånsom rengøring af fruens kvinde-dele.
  • Varmlufttørrer med justerbar temperatur, der tørrer dig fuldstændigt bagi efter skylningen.
  • Toiletskål uden skyllerand og med TurboFlush-skylleteknik til at skylle nærmest lydløst og utroligt grundigt.

Geberits nye AquaClean-toilet er en højteknologisk trone en konge værdigt

RENGØR MED VAND – IKKE PAPIR

Ja, Geberits AquaClean-teknologi indeholder en skylle-funktion, der i samme stil som et bidet skyller dig bagi og til sidst lufttørrer det hele, så du kan klare hele dit toiletbesøg uden at bruge papir. Teknologien er snedigt bygget ind i toilettet, så du ville aldrig gætte, at det ikke er et almindeligt et af slagsen. Det er ret godt klaret, at de har klemt sådan en funktion ind i toilettet og samtidig bevaret æstetikken.

Nu har jeg selv haft fornøjelsen af at prøve douche-funktionen, som de kalder det, og jeg skal helt ærligt indrømme, at det virkede lidt mærkeligt i starten. Det skyldes så også, at der var lidt for meget tryk på strålen, men den fik jeg hurtigt reguleret ned på et behageligt niveau. Så skal du ellers bare læne dig tilbage, mens det helt automatisk skyller det hele rent, hvorefter jeg bare trykkede på en knap på fjernbetjeningen for at få lufttørren frem. Og det virker altså. Jeg forlader toilettet helt tør og helt ren. Altså sådan helt ren, for det føles lidt som lige at have været i bad. Friskt og rent. Det kræver selvfølgelig lige lidt tilvænning, men når du først har droppet papiret og givet dig fuldt hen til vandet, er det faktisk det eneste rigtige. Ja, det er vanedannende.

Og når alt kommer til alt, så giver det jo pokkers god mening at bruge vand i stedet for papir. Tænk på, at du jo heller ikke ville skifte en lorteble på et barn og bruge almindeligt toiletpapir til at tørre. Jeg er i hvert fald 100% solgt, og jeg er slet ikke i tvivl om, at det her kommer til at blive hvermandseje i de danske hjem.

Derfor er der selvfølgelig også lige et par tabuer, som skal af vejen, før det vinder indpas, så herunder har vi samlet nogle af de spørgsmål, som presser sig på og fået en ekspert til at forklare. God fornøjelse. Men gør nu dig selv den tjeneste at prøve et douchetoilet. Du kan faktisk nemt komme til at prøve et douchetoilet alle de steder her i Danmark. Det er helt sikkert en oplevelse der med garanti vil flytte din opfattelse af at være ren. Og glem nu alt, hvad der hedder forlegenhed. Selv Dronningen går altså på toilettet.

Geberits nye AquaClean-toilet er en højteknologisk trone en konge værdigt

7 TING, DU UNDRER DIG OVER VED ET DOUCHETOILET

Der er stadig en del mystik omkring teknologien, så her afdækker Rolf Nilsen, der har arbejdet i sanitetsbranchen i 15 år og er er ansvarlig for Geberits salg i Norge, nogle af spørgsmålene:

Bliver jeg ordentligt ren?

“Svaret er ja. Det eneste der rengør ordentligt er faktisk vand. Du ville heller ikke gnide din bil med tørt papir, hvis den er beskidt. Er din hund helt mudret efter en lang gåtur, hjælper det ikke meget med et håndklæde.”

Er strålen ubehagelig eller hård, og hvordan er temperaturen på vandet?

” Første gang man prøver et douchetoilet, kan det være uvant for nogen, men ikke ubehageligt. Tværtimod, så er det en omvendt håndbruser og vandet er kropstempereret.”

Rammer strålen, hvor den skal?

“Alle mennesker er forskelligt bygget, og vi sidder på forskellige måder. Derfor kan skyllehovedet justeres, så den rammer, hvor den skal.”

Hvordan styrer man funktionerne?

“Toiletterne har en trådløs fjernbetjening, hvor man kan styre de forskellige funktioner, og nogle modeller kan styres med en app på mobilen. Man kan lagre op til fire forskellige profiler, så toilettet selv tilpasser sig dine præferencer.”

Larmer det?

“Nej, douchetoiletterne larmer ikke. Du skyller ud, som du plejer, og lufttørren er mere stille end for eksempel en føntørrer. Nogle modeller fjerner også duftgener ved at suge luften fra toilettet gennem et keramisk filter, som er med til at holde badeværelset friskt. Ofte er det konen, som giver manden et underfundigt smil, når dette emne kommer på banen.”

Hvordan rengøres toilettet?

“Toiletterne rengøres på samme måde som et almindeligt toilet. Nogle af toiletterne er uden skyllekant, hvilket gør rengøringen lettere, og porcelænet er af så god kvalitet, at skidtet ikke sætter sig fast, og skyllehovedet rengør sig selv med friskt vand. Målet med et toiletbesøg er, at det skal være berøringsfrit og enkelt.”


Se andre seje sager om: , ,