Så for pokker. Skisport er godt nok en udstyrssport, men det her er alligevel lige voldsomt nok. Foil Skis tager nemlig grejet helt op på toppen af bjerget med deres planker, der er lavet af mahogni, lys og mørk afrikansk rosentræ, bambus og 8.000 år gammelt egetræ, mens du kan vælge mellem bindinger af børstet aluminium med nikkel eller platin – og selvfølgelig 14 karat guld. Ja, det er vanvittigt. Så kan du desuden få stave og rejsetasker med håndsyet læder, men spørgsmålet er selvfølgelig, om ikke bare det er sådan noget, møgrige skitosser kaster pengene efter, så de kan blære sig til afterski. Det ville i hvert fald være en skam at pløje pisterne med sådan noget blæret udstyr.