Det er nederen at stryge. Men det er også nødvendigt, hvis du ikke vil rende rundt i krøllede skjorter. Derfor er det også utroligt, at der ikke er sket meget udvikling med strygebrættet, siden din far var dreng, men det gør der heldigvis nu. I videoen ovenover kan du se Flippr Strygebrættet i aktion, og det ser virkelig effektivt ud. Selve brættet er formet som en torso på en almindelig mand, så du kan beklæde det med dine skjorter og rotere det 360 grader rundt, mens du går amok med strygejernet. De siger, at det kan gøre dit arbejde 80% mere effektivt, men selvom det skulle vise sig at være højt sat, så er enhver hjælp på stryge-fronten velkommen.